© 2024 Ajoya – Designet af Aveo web&marketing
Har du oplevet at dine guldsmykker får et sort skær?
Guld er et naturmateriale og et grundstof. Når guld laves til guldsmykker, blandes det med andre metaller for at man kan forme det. 100 % rent guld er for blødt til smykkebrug. Det er oxideringen af disse metaller, der kan gøre at dine guldsmykker bliver sorte i overfladen. Det vil sige, at det er ilten i luften, svovl, sved, klor og andre kemikalier, som kan medføre at dine smykker får et sort skær.
Men fortvivl ikke. Der er hjælp at hente. Dine guldsmykker kan holde hele livet, og gå videre i generationer. Og med lidt pleje, kommer dine guldsmykker til at skinne igen.
Det skal du gøre:
Lav en blanding med lunkent vand og opvaskemiddel, og læg derefter smykket i blød i nogle minutter.
Brug en blød tandbørste til at fjerne snavs og misfarvninger.
Skyl herefter med lunkent vand. Hvis det er nødvendigt, kan du pudse med en pudseklud.
Dine smykker skulle nu gerne skinne igen.